Flexibilitet og god service er inkl.!

Greve Tryk er en del af Kommunikator Reklameværksted - etableret fordi mange kunder i dag selv laver de grafiske forarbejder og efterfølgende har behov for at få printet og efterbehandlet. Vi leverer til Jyllandspriser, hurtigt og uden tillæg - og så får du god service oveni!

Greve Tryk er grafiske fagfolk, og vi har et effektivt inhouse produktionsapparat til print og efterbehandling - og masser af erfaring med filhåndtering, logistik, pakning, adressering og forsendelse af alle former for tryksager og grafisk kommunikation.
Derfor kan vi levere hurtigt - meget hurtigt!

Vi sætter en ære i at kunne levere ‘næsten alt’ til markedsføring - tryksager, internet, skiltning, reklameartikler o.m.m. - så prøv os og få en nemmere hverdag!

Her får du nemlig meget markedsføring for pengene

Kuvertfyld

- det ‘gratis’ medie

Det er meget nemmere at øge salget til eksisterende kunder end at opdyrke nye... En simpel og ‘glemt’ metode til mersalg er at bruge kuvertfyld - enkle tryksager, som lægges sammen med varer, udsendes sammen med breve, vareprøver og kontoudtog m.v. Det er gratis at sende med, så længe man holder sig under vægtgrænsen.

Fyldet kan fx være en folder i M65-format, et A5- eller A4-løsblad, et postkort eller... - mulighederne er mange og spændende. Budskabet kan være et godt tilbud, en nyhed, en produktorientering, en opfordring, en prisliste - eller hvilket som helst budskab, du vil have formidlet. Eller lav en lille salgskonkurrence med en god præmie - så kan du måle, om det virker! Hav mange forskellige på lager, så du kan variere udsendelsen. Vi kan kan samtrykke på et tryk- eller printark - eller aftale, at vi har tryk-pdf’er liggende på lager, som kan placeres på trykark, når der er plads - så kommer trykprisen helt i bund. Budskab, layout og rentegning kan vi naturligvis hjælpe dig med!

Prøv vores vægtberegner, hvis du er nysgerrig efter hvad din tryksag vejer.