Oplag - hvor mange eksemplarer skal du bruge?
Papir - hvis du har et ønske til papiret, så husk at oplyse det.
Vi vil også meget gerne hjælpe dig med at finde det rigtige.
Størrelse - hvis vi ikke får andet at vide, går vi ud fra at dokumentet, vi modtager er lavet i den korrekte størrelse. Men det er altid en god ide at oplyse om størrelsen ved bestilling. Så sker der ingen misforståelser.
Efterbehandling - er det løsblade, foldere, hæfter, postkort osv. du bestiller?
Dokumentet skal som udgangspunkt leveres som fortløbende enkeltsider i et samlet dokument.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, så vær omhyggelig med at beskrive hvad vi skal gøre.
Beskæring og skæremærker
Hvis der er print til kant på papieret, skal der altid være 3 mm ud over formatet til beskæring og dokumentet skal forsynes med skæremærker.
Hvis du anvender software, der ikke kan tilføje skæremærker til din PDF, kan du lave dokumentet 6 mm større på begge leder og være opmærksom på at de yderste 3 mm bliver skåret væk efter print.
Farver
Ved almindeligt 4-farve print, bør alle farver være defineret som CMYK-farver.
Hvis du bruger RGB-farver, så vær opmærksom på at forskellige farveprofiler kan påvirke farverne, når de konverteres til CMYK.
Staffagefarver skal defineres med Pantone-farvekode.
Billeder og illustrationer
Som tommelfingerregel skal billeder i tryksager have en opløsning på 300 dpi (pixels pr tomme).
Til storformatprint, er det ok at bruge lavere opløsning alt efter betragterens afstand og detaljegraden i billederne.
Spørg os, hvis du er i tvivl.
Illustrationer bør laves som vektorgrafik.
Du kan læse mere om vektor- og bitmapbilleder her.
Fonte (skrifttyper)
I PDF-filer skal skrifterne inkluderes i filen. Ved andre filtyper (f.eks. Indesign) skal skrift-filerne vedlægges sammen med jobbet.